Læringskonference - en ældrepleje i forandring
Den 21. oktober samler Videnscenter for ældrepleje 400 nøglemedarbejdere, ledere og konsulenter fra hele landet til en læringskonference om arbejdet med ældreloven. Her gør vi status over de første erfaringer: Hvad er lykkedes, hvad er fortsat svært, og hvad skal der til for at føre lovens ambitioner ud i livet?
Dagens program
09.00 Morgenmad og check-in
09.30 Programstart
Nanna Skovgaard, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, byder velkommen.
09.50 Stemmer fra ældreplejen
Nanna Skovgaard byder tre gæster velkommen til samtale om ældreplejen i forandring. På scenen deltager Marie Louise Gotholdt, national chef i Røde Kors, Anja Aalund, foredragsholder og underviser fra det tidligere Pårørende i Danmark samt Maila Brown Lundberg Tandrup, ældrechef i Horsens Kommune.
10.15 Pause og skift til workshoplokaler
10.35 Workshops
Alle deltagere deltager i løbet af dagen på én workshop. Se dem beskrevet nedenfor.
12.00 Frokost
13.00 Workshops fortsat
14.30 Pause
14.50 Hvordan kan ældreplejen lære af orkestrets verden?
Gennem musik, refleksion og en fælles øvelse undersøger vi, hvad orkestrets samspil kan lære os om ledelse, autonomi og tværfagligt samarbejde i helhedsplejen. Ved Ph.d. og lektor Lisbeth Aaskov Falch og musiker og lektor Annemette Juul Pedersen.
15.20 Tak for i dag
Workshops
Når du tilmelder dig konferencen, skal du vælge tre forskellige workshops i prioriteret rækkefølge. Du vil i løbet af få hverdage få svar på hvilken
workshop, du har fået plads på. Du kan se alle seks workshops beskrevet nedenfor.
Workshopspor 1: Selvbestemmelse i praksis – fra ældrelovens værdi til borgerens hverdag
Hvordan giver I borgerens egne ønsker og valg mere plads i hverdagen?
På workshoppen tager vi fat på situationer, hvor selvbestemmelse kan være både enkelt og svært. Vi arbejder med mødet med borgeren, dialogen med pårørende og de organisatoriske rammer. Med afsæt i personcentreret omsorg undersøger vi praksisnære situationer og ser på, hvad der fremmer borgerens selvbestemmelse, hvad der kan stå i vejen, og hvordan vi kan se og mærke, om borgeren oplever reel indflydelse på sit eget liv. I får viden, inspiration og konkrete redskaber, som I kan bruge direkte i hverdagen.
Workshopspor 2: Tværfagligt samarbejde i faglige fællesskaber
Tværfaglighed, fællesskaber og godt samarbejde opstår ikke bare, fordi medarbejdere med forskellig faglighed arbejder omkring den samme borger.
På workshoppen arbejder vi med, hvad der skal til for at skabe stærke faglige fællesskaber omkring borgerens behov og hverdag. Gennem oplæg og øvelser arbejder vi med, hvordan teamkultur, kan sikre de bedste rammer for faglig refleksion og trivsel for borgeren. Vi drøfter også, hvordan organisationen kan understøtte, at faglige fællesskaber opstår.
I får konkrete eksempler på mødestrukturer og facilitering, der gør det lettere at dele viden, erfaringer og observationer. Samtidig drøfter vi, hvordan I skaber rammer og betingelser for psykologisk tryghed, så der er plads til faglig uenighed og til at bringe de svære emner frem.
Workshopspor 3: Faglig og borgernær ledelse
På denne workshop går I tæt på jeres egen ledelsespraksis.
Hvordan kan I som ledere være tæt på kerneopgaven og sætte retning uden at give alle svarene? Hvordan skaber I rum for medarbejdernes faglige refleksion, fælles læring og faglige beslutninger tæt på borgeren?
Gennem oplæg, dialog og øvelser bliver I inviteret til at reflektere over jeres egen ledelsespraksis og de muligheder og dilemmaer, der følger med, når faglig og borgernær ledelse bliver en del af hverdagen. I tager afsæt i jeres egne erfaringer og Ældretilsynets kvalitetsmarkører og får redskaber til at styrke jeres faciliterende rolle og medarbejdernes faglige dømmekraft.
Workshopspor 4: Forebyggelse, rehabilitering og vedligeholdelse i helhedsplejen:
Hvordan får I det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte til at spille sammen i helhedsplejen?
I workshoppen undersøger vi, hvordan de tre sigter overlapper – og hvor de adskiller sig fra hinanden. Vi arbejder med konkrete eksempler på, hvordan helhedspleje med et systematisk fokus på de tre sigter skaber kvalitet i helhedsplejen.
I går fra workshoppen med ny inspiration til, hvilke kompetencer, indsatser og arbejdsgange der kan hjælpe jer med at omsætte de tre sigter i hverdagen.
Workshopspor 5: Samspil mellem pårørende og praksis
Et tæt samspil med pårørende er en vigtig del af ældreplejen og bidrager til at understøtte den ældres selvbestemmelse, livsglæde og trivsel.
På workshoppen arbejder vi med, hvad der skal til for at skabe et løbende og gensidigt samspil med de pårørende. Hvordan skaber I rammer, der giver samarbejdet gode forudsætninger? Hvad kan I gøre på tværs af medarbejdere, team, ledelse og organisation for at styrke samspillet med pårørende? Hvordan kan I bygge videre på det der allerede fungerer godt?
Sammen dykker vi ned i, hvordan samarbejdet kan styrkes i praksis og på alle niveauer i organisationen.
Workshopspor 6: Forebyggelse, civilsamfund og lokale fællesskaber — at ruste medarbejderne til at bygge bro
Hvordan gør I det lettere for medarbejderne at forbinde borgerne med de lokale fællesskaber uden for ældreplejen?
På workshoppen arbejder vi med, hvad medarbejderne har brug for, når de skal bygge bro til foreninger, frivillige og fællesskaber: Hvordan får medarbejderne øje på borgerens ressourcer og behov? Hvilken viden og hvilke redskaber hjælper dem? Hvordan gør I det lettere for medarbejderne at forbinde borgerne med de lokale fællesskaber uden for ældreplejen?
Med afsæt i egen praksis ser vi på, hvad der allerede fungerer, hvad der kan styrkes, og hvad I kan gøre for at gøre brobygning til en naturlig del af arbejdet omkring borgeren.
Information om konferencen
Dato og tid Onsdag d. 21. oktober 2026 kl. 09:30 til 15:30
Tilmeldingsfrist Søndag d. 18. oktober 2026 kl. 23:00
Sted
Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding
Arrangør
Sundhedsstyrelsen
Tlf. +45 21310473
asck@sst.dk
Indlæser