Grunduddannelse i facilitering - hold 3
Nu har du chancen for at få en grunduddannelse i facilitering, som er målrettet de opgaver og udfordringer, du kan møde i dit arbejde. Uddannelsen bygger videre på et koncept, som er udviklet og afprøvet i Region Hovedstaden.
Dit udbytte af uddannelsen
• Du får en værktøjskasse med metoder, værktøjer og faciliteringsformater, som kan anvendes bredt i de opgaver og projekter, du er en del af.
• Du bliver klogere på dig selv som facilitator, dine styrker og udviklingsområder.
• Du får et internt netværk af kollegaer, som også brænder for facilitering, som du fremadrettet kan arbejde sammen med og dele erfaringer med.
Forventninger til dig:
• Du er klar til at prøve noget af i praksis.
• Du har lyst til lære noget nyt i et trygt læringsmiljø med dine kollegaer.
• Du er klar til at bruge 3 eftermiddage henover efteråret.
Dine trænere:
Grunduddannelsens trænere er Hanne Dorthe Sørensen og Annemette Høgedal. Hanne Dorthe har været med til at udvikle konceptet i Region Hovedstaden, og har arbejdet med facilitering som leder og konsulent gennem en årrække. Annemette har også arbejdet med facilitering tidligere og er herudover uddannet skuespiller. Derfor er hun særligt optaget af stemme, gestik og kropssprog i facilitering.
De 3 moduler:
1. Modul 1 handler om HVERDAGSFACILITERING. Vi tager hul på disciplinen facilitering og den forskel, du med enkle greb kan gøre, når du tilrettelægger og faciliterer et møde, en workshop eller et andet arrangement. Vi lærer at skære ind til kernen af, hvad mødet, workshoppen eller arrangementet skal ”kunne”. Vi fokuserer på at tænke i helheder, fx fokus på mødets interessenter, optakt og efterspil.
2. Modul 2 handler om MIG SOM FACILTATOR. Vi dykker mere ned i din rolle og opgaver som facilitator. Vi taler om vigtigheden af at tage styring, få deltagerne aktiveret og balancere mellem at være struktureret og forberedt til facilitatorsrollen, men også at være åben for at improvisere og sadle om, når situationen kalder på det.
3. Modul 3 handler om FACILITERING I PRAKSIS. Vi øver os i at omsætte et godt faciliteringsdesign til praksis. Vi arbejder med, hvordan der kan skabes dynamik og fremdrift, og vi giver dig tips og tricks til at sikre et højt niveau af involvering og ejerskab, som kan kvalificere mødets eller workshoppens samlede output.
Tid og sted:
Modul 1: 24.2. kl. 12.30-15.30 mødelokale Auditorium, IB 57
Modul 2: 9.4. kl. 12.30-15.30 mødelokale Auditorium, IB 57
Modul 3: 19.5. kl. 12.30-15.30 mødelokale 502
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 24. februar 2026 kl. 12:30 til 15:30
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 19. februar 2026 kl. 09:00
Sted
Danish Health Authority
Islands Brygge 57
2300 Copenhagen S
Arrangør
Sundhedsstyrelsen, Sekretariatet, Sundhedsstyrelsen
Tlf. +45 72 22 74 00
seksst@sst.dk
Indlæser